Afspil video

Kundecase

Webshop til happyshoppen i DanDomain

Heidi Albin er garvet ud i det kreative med sine håndlavede lampeskærme og tuftede vægtæpper. Noget hun både laver og sælger i eget navn og afholder kurser i. Nu skulle der nyt kul på kedlerne i form af en webshop, der dels indeholder hendes egne kreationer og dels indeholder de materialer og værktøjer man skal bruge på hendes kurser. Og ja, kurserne er også på webshoppen.

Dandomain webshop med supporten i top

Når det gælder webshops arbejder vi typisk i den store internationale spiller Shopify eller den store danske Dandomain. I dette tilfælde faldt valget på Dandomain da Heidi var ny i webshopverdenen og Dandomain har en helt uforlignelig god support. 

Det er vigtigt for os at kunderne ikke bare bliver “læsset af på perronen”, og så selv må finde vej derfra. Der er Dandomain en god støtte for de nye webshopejere.

Selve systemet er solidt og kan alt det man skal bruge. Deres intropris på 189 kr. i måneden inkl. Onpay betalingsløsning gør det bare endnu mere spiseligt for et startup virksomhed.

Onpay betalingssystem med kort og Mobilepay

Dandomain har Onpays professionelle betalingssystem inkluderet i deres Start-up abonnement. Det gør det til det helt oplagte valg. Vi valgte at supplere dette med Clearhaus som indløser. De er typisk billigere end Nets og eneste begrænsning er at de ikke tager imod de forsvindende få “rene” dankort. Visa/Dankort, Mastercard og alle de andre kører. 

Det var vigtigt for kunden, at vi også oprettede en Mobilepay. Vi stod for professionelle og juridisk holdbare handelbetingelser, lavede ansøgningerne og fik godkendelserne igennem.

Fordelagtig fragtaftale med GLS

Som Dandomain kunde får man adgang til en fordelagtig GLS-aftale der er forhandlet på plads på vegne af deres flere end 6000 webshops. Det er en aftale man ikke kan få på egen hånd som ny webshop uden fast omsætning. Samtidig er GLS en fremragende fragtpartner, så det var ikke noget svært valg. Shoppen blev sat op med et modul for pakkeshops så kunden selv kan vælge hvor de vil hente deres pakke. Vi tog os af alt fra ansøgning om aftale til opsætning af aftalen i webshopsystemet, men det er vigtigt at nævne at Dandomain selvfølgelig også understøtter alle de andre fragtløsninger fra eksempelvis Post Nord, Bring, Danske fragtmænd, Dao osv.

Chatsystem og nyhedsmail giver tæt kundekontakt

Det blev aftalt af shoppen skulle have en chatfunktion og valget faldt på tawk.to’s chatsystem, hvor man kan komme gratis i gang. 

Det er cool med chat på en webshop da det giver kunden en hurtig kontakt til butikken og det giver tryghed og troværdighed – og i sidste ende større salg.

Den billigste og mest effektive markedsføring online er nyhedsbrevet: Du skriver til kunder, der selv har valgt at høre mere fra dig, om et emne der interesserer dem. De glæder sig faktisk til at høre fra dig! Det er den perfekte annoncering. Derfor blev happyshoppen selvfølgelig også sat op med nyhedsbrevsystem og her faldt valget på Mailchimp, der dels er verdens største af sin art og dels er gratis at komme i gang med. Og det kan man jo godt lide når man starter op og skal passe lidt på pengene.

Skal vi lave jeres næste website eller webshop?